Foredrag
Lyd, farver
& vand forebyggende og helsebringende egenskaber
Lyd,
farver, & vand forebyggende og helsebringende egenskaber
Dette foredrag er en kombination af praktisk
oplevelse og teoretisk information. Foredraget starter med en 30 minuter
lang koncert, der er tilpasset foredragets lyttere. Koncerten bliver fortrinsvis
spillet på syv regnbueoplyste krystalsyngeskåle, Zenbuddhistiske-
og Tibetanske syngeskåle.
Efter koncerten bliver der en lille pause på
10 min, hvor lytterne kan forme evt. spørgsmål, efter selv
på egen krop og sind at have mærket og oplevet eventuelle kropsreaktioner.
Efter pausen besvarer Frank Lorentzen spørgsmål på lytternes
egne reaktioner, hvorigennem lytterne forstår lyd og farvers forebyggende
og helsebringende egenskaber i forhold til, hvad de hver især har
oplevet. Derved bliver foredraget et levende og bevægende møde
med lyd & farver. Foredraget slutter med, at tilhørene smager
på vandet fra en af krystalsyngeskålene. Vandet er blevet positivt
energiseret og bærer i dets hukommelse energimønstre af krystalsyngeskålenes
unikke healende lyd og klang. |
Det menneskelige energifelt
| Dette foredrag omhandler de forskellige bevidsthedslag
og deres udstråling, der også popoulært kaldes "auraen".
Frank Lorentzen fortæller om de specifikke energier, der knytter
sig til udstrålingen fra de forskellige bevidsthedslag, og hvordan
de bevidst eller ubevidst påvirker kroppen. Han gennemgår de
syv energicentre (chakras), hvad de står for, hvor de er beliggende
på den fysiske krop. Ved at lave lette enkle guided øvelser
får tilhørerne selv en oplevelse af deres eget energifelt. |
Farver set som
højere bevidsthedsplaner
Farver er ikke blot visuelle objekter i den ydre
fysike virkelighed. Farver er bevidsthedstilstande. Når bestemte
farver opleves som bevidsthedstilstande, udvider bevidstheden sig et øjeblik,
eller så lang tid et menneske kan rumme denne udvidelse af bevidstheden.
Dette fænomen kan sammenlignes med en stor naturoplevelse, hvor vi
et øjeblik smelter sammen med den omgivende natur. Oplevelsen rummer
en ophøjethed, der er inderlig intens og med en usigelig skønhed.
Et kendetegn ved denne type oplevelser er, at den subjektive indre seende
bevidsthed et øjeblik smelter sammen med den ydre objektive bevidsthedspol,
som iagttages. Subjekt og objekt finder sammen i enhed. Når vi siger,
ét med naturen er det et udtryk for, at subjekt og objekt er blevet
ét. Enheden mellem subjekt og objekt er et grundprincip i de højere
bevidste tilstande. Når disse højere bevidste tilstande erfares,
oplever den indre subjektive bevidsthedspol, at blive en farve. Der er
ingen adskilthed mellem bevidstheden og farven. Bevidstheden er farven.
Bevidstheden er smeltet sammen med farven. Eller den normale bevidsthed
har udvidet sig op på et højere bevidsthedsplan, hvor den
blot opdager, at den er omfattet af ufattelige højere bevidsthedsplaner,
som den så har frit valg til at holde sig adskilt fra eller lade
sig omfatte af.
Frank Lorentzen fortæller om hans egne
erfaringer med højere bevidsthedsfarver, og hvordan og hvorfor alle
levende væsner er omfattet af disse højere bevidsthedsimpulser,
samt hvordan deres kvaliteter og egenskaber præger os hver især. |
|